5xVuust

5xVuust

Musikhuset

01. mar 2023

kl 19:00

8000 Aarhus C

Kom og få en unik koncertoplevelse med 5xVuust, når familien hylder Paul Simons ikoniske sange.

Efternavnet Vuust forbindes ofte med noget af det bedste, Danmark kan præstere inden for jazz. Nu kan du opleve hele fem af slagsen i Musikhuset, når familien Vuust indtager scenen i intime Lille sal med en koncerthyldest til Paul Simon.

Glæd dig til at høre legendariske sange som The Sound Of Silence og Still Crazy After All These Years i sublime jazzversioner, når kvintetten udfolder Paul Simons bagkatalog og giver deres bud på kendte såvel som mindre kendte kompositioner fra Paul Simons mangeårige karriere som en af verdens mest sublime sangskrivere.

Det er ingen tilfældighed, at 5 x Vuust har valgt netop Paul Simon som inspiration til deres første udgivelse. Sangene har været en fælles inspirationskilde og fulgt familien helt fra barndommen, så hvad var mere naturligt, end at mødes omkring fortolkninger og arrangementer af Simon i det element, hvor de alle fem hører hjemme - nemlig jazzen. Der er lagt op til en swingende og spændende aften.

Netop den 22. april udkommer 5 x Vuusts første album Further to Fly, der blev indspillet i januar i år. Albummet består af kvintettens Paul Simon-fortolkninger og vil kunne købes som CD i forbindelse med koncerten.

Familien Vuust

De 5 x Vuust har tilsammen medvirket på over 190 plader og hver for sig optrådt i et hav af musikalske sammenhænge.

Sanger Clara Vuust har som jazzsolist udgivet tre albums, senest Before You Walk Away, og har høstet fremragende anmeldelser for sin krystalklare klang og fornemme fortolkninger. Saxofonist Christian Vuust er blandt andet kendt for sit dybdegående arbejde med den nordiske tone i sin musik. Bassist Peter Vuust tilhører eliten af jazzmusikere og er desuden Danmarks førende hjerneforsker i musik. Peters sønner Frederik og Mikkel, på henholdsvis klaver og trommer, er begge en del af den unge fremadstormende generation af jazzmusikere i Danmark og studerer på konservatorier i Danmark og New York.

Clara Vuust: Vokal
Christian Vuust: Saxofon og klarinet
Peter Vuust: Kontrabas
Frederik Vuust: Klaver og sang
Mikkel Vuust: Trommer