Allan Olsen med Nordkraft Bigband

Allan Olsen med Nordkraft Bigband

Skråen i Nordkraft - Royal Stage

02. nov 2023

kl 20.00

9000 AALBORG

EN MESTERS SANGE MED MASSER AF MESSING - KUN 3 KONCERTER!

Om sang-skrivning siger Allan Olsen:
“En skidt sang bliver aldrig en god sang, uanset hvor meget man pynter den. En god sang derimod kan udsættes for hvad som helst. Den vil stadig være en god sang...”

En sådan tryktest er netop, hvad der venter Olsen og hans store sangskat den 2. november, 2023 på Skråen, Royal Stage.

Der er nemlig lagt op til det helt store show, når Allan Olsen sammen med hele 17 musikere fra Nordkraft Bigband ved 3 koncerter kaster sig ud i swingende fortolkninger af nestorens bedste og mest velkendte sange. - Så må vi se om de står distancen...

Det gør de sikkert nok. Såvel solisten, orkesteret som sangene. Konstellationen blev nemlig allerede tryk-prøvet forgangne sommer i forbindelse med Tall Ship Race i Aalborg foran op mod 10.000 begejstrede publikummer. Og fra sidste taktslag var det et ønske hos Allan Olsen og Nordkraft Bigband at gentage seancen andre steder i landet - et ønske der altså nu går i opfyldelse.