Anne Linnet

Anne Linnet

Musikhuset

04. maj 2023

kl 18:00

8000 Aarhus C

Anne Linnets sange til livet

Gennem årene har der ligget en masse sange i Anne Linnets skrivebordsskuffe og ventet på at komme frem i lyset. Fx den elskede Forårsdag, der først efter 18 år fandt sit sted på albummet Jeg er jo lige her.

Nu har Anne Linnet indspillet 50 af sangene på de fire cd’er, der udgør bokssættet Sange til livet. Som titlen antyder er der tale et livsprojekt, og sangene spænder da også fra den spæde start, til slutningen og alt, hvad der sker derimellem. De er skabt til trøst og fællesskab i sorg, glæde, længsel og kærlighed.

Og jeg tror i virkeligheden, at der efter corona-årene – men også bare i det hele taget – er nogen, der vil have glæde af de her sange (...) Vi kunne også kalde det en slags sangbog, der inviterer til fællessang, og det er mit håb, at sangene vil finde vej til private sammenkomster, til højskoler, gymnasier, folkeskoler og kirker, steder, hvor man deler følelser igennem fællessang”, siger Anne Linnet om sangskatten fra skrivebordsskuffen.
  
Glæd dig til de genfundne perler og ikke mindst masser af hits fra Anne Linnets flotte bagkatalog, når hun går på scenen med sit band i Musikhuset.