
Bad Seed Beer Fest 2023
Studenterhuset
19. aug 2023
kl 16.00
9000 AALBORG
Efter en fantastisk Bad Seed Beer Fest 2022, kan vi nu løfte sløret for, at vi gentager succesen til næste år.
19. august 2023 afholder vi igen Bad Seed Beer Fest på Studenterhuset, og vi håber du vil være med til en fantastisk dag med øl fra allerøverste hylde.
Bad Seed Beer Fest er en ølfestival med fokus på dansk øl - og kun det allerbedste danske øl! Vi inviterer 22 af Danmarks dygtigste bryggerier, som hver især vil tage fabelagtige øl med til jer.
Bad Seed Beer Fest afholdes i to sessions, som hver varer fire timer, og alle bryggerier har to forskellige øl med til hver session. Udvalget varierer fra Første til Anden Session, så der vil være op mod 90 forskellige øl at smage på dagen.
Alle deltagende bryggerier kommer med folk fra bryggeriet, så man kan møde bryggerne - og mærke deres passion for deres produkter.
Vi sætter Early Bird billetter til salg d. 1. september, og Early Bird billetterne kan købes frem til 31. december 2022, hvorefter billetprisen stiger
Early Bird-billetter: 400 kr + gebyr (pris t.o.m. 31. dec. 2022)
Standard-billetter: 450 kr + gebyr (pris efter 1. jan. 2023)
Deltagende bryggerier vil blive afsløret i løbet af de kommende måneder - og vi lover, at det bliver værd at rejse efter!