Beinir

Beinir

Musikhuset

30. nov 2024

kl 19:00

8000 Aarhus C

Gå ikke glip af en stemningsfuld aften med Beinir

Sanger og sangskriver Beinir har allerede optrådt ved mange koncerter, inklusive som opvarmning for kunstnere som Jonah Blacksmith, Stine Bramsen og Dopha. I foråret annoncerede Beinir sin egen ’Unknown Location Tour’, hvor han bad sine følgere om forslag til, hvor han skulle spille. Dette resulterede i koncerter på steder som Rigshospitalet, en motorcykelklub og private hjem i Jylland. Senest har Beinir for første gang optrådt sammen med sit fantastiske band på et udsolgt Hotel Cecil.

Beinir, der nu er 23 år, begyndte tidligt at spille guitar og synge for alle, der ville lytte. Med en drøm om et liv fyldt med musik, forlod han det trygge og velkendte Saltangará for at forfølge sin passion i Danmark. Tidligere i år udgav han sin første single, "Greener", fra sit debutalbum. Sangen, som er skrevet i samarbejde med Søren Christensen (The Blue Van, Fallulah, Ameli Dot) og Anders Bønløkke (Zar Paulo, Alphabeat), nåede #10 på dansk radio og handler om at omfavne forandring og ukendte udfordringer.

På livescenen er Beinir tidligere blevet rost af både Gaffa og Bands of Tomorrow. Bands of Tomorrow gav ham 4,5 ud af 5 stjerner for hans koncert på Uhørt og skrev: “Alene på scenen indtog færøske Beinir scenen med sin guitar og leverede en af lørdagens bedste koncerter [...]. Med imponerende guitarspil og en drum-pedal, fyldte Beinir Skatescenen ud med sin fantastiske sangstemme og velskrevne numre.”