Concerto Copenhagen - H.C. Lumbyes tidlige musik

Concerto Copenhagen - H.C. Lumbyes tidlige musik

Den Sorte Diamant - Dronningesalen

12. nov 2022

kl 16.00

1219 KØBENHAVN K

Med musikere fra både militæret og Det Kongelige Teater samlede H. C. Lumbye et orkester, som indeholdt instrumenter og traditioner fra begge verdener. Concerto Copenhagen genskaber ved denne koncert den legendariske Lumbyes tidlige musik fra starten af 1840’erne!

Hans Christian Lumbye er også kendt som ”Nordens Strauss”. Født i 1810’s København startede han sin musikalske karriere tidligt. Først som trompetist i det danske militær og violinist i et mindre underholdningsorkester. I 1839 hørte Lumbye en koncert med et orkester fra Steiermark, som spillede musik af blandt andre Joseph Lanner og Johann Strauss. Inspireret af denne koncert, samlede Lumbye sit eget orkester, som spillede Lumbyes egne kompositioner - hans bud på Lanner og Strauss´ genre. Man fristes til at sige, at resten er historie. Lumbyes orkester blev hurtigt meget populært og var det store trækplaster ved Tivolis indvielse i 1843. Selv den dag i dag er Lumbyes musik en del af Tivoli.

Medvirkende:
Concerto Copenhagen
Lars Ulrik Mortensen

Program:
Hans Christian Lumbye:
Andante Cantabile & Tarantella
Sølv-bryllups Vals
Figaro Vals
Tivolis Bazaar Tsching-Tsching Polka
Echo fra De Gamle Guder
Bellmans Fest på Djurgården
Joseph Lanner: Die Mozatisten, op. 196
Johann Strauss I: Champagne-vals