Copenhagen Yoga Day

Copenhagen Yoga Day

DGI Byen

27. okt 2024

kl 07.30

1704 KØBENHAVN V

COPENHAGEN YOGA DAY
Find din indre kerne

Denne dag er for dig. Giv dig selv denne fantastiske gave inden vinteren melder sin ankomst. Kom med til en hel dag hvor fokus er på dig og dit indre med yogaen som omdrejningspunkt.

FANTASTISKE INSTRUKTØRER
Kristine Rost er en af Danmarks bedste yin yoga lærere med over 12 års erfaring. Hun har selv levet et liv med daglige, kroniske smerter og er blevet ekspert i, hvordan man bruger yin yoga til at befri sig fra kosttilskud, olier og behandlinger og lærer kroppen at hele sig selv. I sin praksis bruger hun teorier fra traditionel kinesisk medicin og har stor erfaring med den moderne smertevidenskab.

Stina Madelaire er yoga- og meditationslærer og afholder retreats i hele landet. Til denne dag guider hun dig igennem et fantastisk yogaflow, der vil bringe varme og ro i kroppen. Med sig har hun Ylenia Fiorini som har mange års erfaring i Spa-branchen og Reiki Master. Ylenia vil skabe et magisk lydunivers til flowyogaen med sin gong, som vil tilføje en ekstra dimension af ro og fordybelse.

Rikke Wolgast ejer og driver konceptet BALLance Danmark, som er et helt nyt og unikt produkt i Danmark. BALLance er specialt udviklede bolde, der kan hjælpe alle med at behandle sig selv, lindre smerter, restituere eller blot give dig selv en dybdegående velværsmassage.

Prisen er inklusiv ingefærshot, frokost (vegetar pokebowl og valgfri sodavand) samt müsli-snack. Derudover serverer vi kaffe, te og vand ad libitum.

Vi glæder os til at se dig.