CTM (DK) + ML Buch (DK) dobbeltkoncert

CTM (DK) + ML Buch (DK) dobbeltkoncert

Lille VEGA

18. nov 2023

kl 20.00

1674 KØBENHAVN V

Smukke, kuperede landskaber med CTM og ML Buch i VEGA

Lad dig opsluge af i et væld af eksperimenterende elektroniske flader, når CTM og ML Buch folder deres universer ud.

ML Buch
Komponist, producer, guitarist og sanger, ML Buch forbinder i sit eksperimenterende univers intime popmelodier med elektroniske lydlandskaber. Hun hiver fortællinger og steder frem fra en fjerntliggende tid med udgangspunkt i åbne tunings af en syvstrengs Stratocaster, slideguitar og dybe samplinger af guitar-plugins.Reallyde som vandpytter, brøndspande og knogletønder bebor musikkens scener. Lydene hænger i luften, vælter rundt, klatrer op ad trapper og stiger og får alle sammen liv gennem hendes guitarspil og æteriske vokal.

ML Buch udgav i september singlerne “Well bucket” og “Working it out”, som er frontløbere for hendes andet album, Suntub, der udkommer i slutningen af oktober.

CTM
Cæcilie Trier, bedre kendt under det musikalske alias CTM, lader sin musik fungerer som en prisme.

Heri reflekteres bevægelser, feberdrømme og minder. Relationen mellem komponerede strukturer, popfølsomhed og improvisationer skaber et poetisk og udforskende lydlandskab. Hun har senest udgivet albummet, Babygirl, hvor poppens sensibilitet bevæger et musikalsk landskab gennem nostalgiske ballader, et dekonstrueret barok-stykke for solo cello, klaver-ornamenter og distortet guitar.

CTM er kendt for sit forskelligeartede samarbejder med andre musikalske kollegaer som Croatian Amor, Scandinavian Star, Valby Vokalgruppe, Soho Rezanejad, Ydegirl og Choir of Young Believers.