Det vandrende menneske

Det vandrende menneske

Musikhuset

03. maj 2025

kl 15:00

8000 Aarhus C

En forestilling om tabte rødder og længslen efter at bevæge sig fremad baglæns


Året er 1978. En grønlandsk pige sidder i et hus uden for Aalborg og stirrer ned i en blomstret voksdug. Den danske stat har sendt hende i pleje for at give hende adgang til ”en kultur med fremtidsperspektiver”. Men om lidt rejser hun sig op og går. Tilbage mod Grønland. Baglæns gennem tiden. Hun går, men hun er ikke alene. En dansk forsker følger efter med tasken fuld af teorier og redningsudstyr. De går sammen gennem 300 års kolonisering af et land, et folk og dets sjæl. Men en dag bliver forskeren træt og råber ”Hvor skal du hen? Du kan da ikke blive ved med at gå baglæns!” Men pigen svarer ”Jeg går ikke baglæns, jeg går fremad mod noget, der altid har været”.

Det vandrende menneske er produceret af Det Olske Orkester, der i sine forestillinger inddrager stærke historier, musikalske elementer og det fysiske sprog, når de arbejder med
både børne-, ungdoms- og voksenteater. 

Alder: Fra 14 år 

Medvirkende Elisabeth Heilmann Blind, Gry Guldager, Nina Sikkersoq og Øyvind Kirchhoff
Dramatikere Naja Dyrendom Graugaard og Lotte Faarup
Instruktør Lotte Faarup
Lyddesigner Sirí Paulsen
Oversætter Makka Kleist
Konsulenter Julie Edel Hardenberg, Lars Jensen og Gry Alstrøm
Produceret af Det Olske Orkester