
Dybt Go'nat, Danmark
Musikhuset
13. dec 2023
kl 19:00
8000 Aarhus C
Mikkel Klint Thorius og Michael Schøt tager deres aktuelle comedy-satireshow ud af de trygge rammer og ud i landet!
Med sig har Michael og Mikkel 3 fantastiske komikere. Første halvdel af showet vil være klassisk standup fra alle komikere og i anden halvdel skal komikerne sammen vende ugens nyheder på en måde, der vil få Martin Krasnik til at vende sig i graven. Konceptet kan bedst beskrives som Presselogen, for folk der ikke ved, hvad de snakker om. Og der tænker du allerede: “Hov, han er da ikke død?” Nej, men det er bare for at understrege, hvor lavt niveauet bliver.
Kom og få en uforglemmelig aften!