
Feather Mountain (DK) + Timechild (DK)
Lille VEGA
12. apr 2024
kl 19.00
1674 KØBENHAVN V
Feather Mountain
Feather Mountains lyd har fra starten været defineret af en ambition om at kombinere metallens hårdtslående passager og tunge riffs med en mere drømmende alternativ rock.
Samtidig har bandet demonstreret et lyrisk ambitionsniveau med sange, der tager fat om eksistentielle temaer, sygdom og kroppens skrøbelighed. Bandets blanding af poesi, tyngde og sfæriske stemninger debuterede med albummet Nidus (2019). I slutningen af 2022 fulgte To Exit A Maelstrom – et storladent og konceptuelt værk, der samler sig i en fortælling om at miste en af sine nærmeste til Alzheimers.
Live er Feather Mountain kendt for at levere en helstøbt totaloplevelse, hvor musikkens dynamiske karakter får ekstra nuancer gennem blomsterudsmykninger og lysshow. Der venter en gribende og tung oplevelse i Lille VEGA.
Timechild
Timechild spiller heavy rock i et univers, der blander progressiv rock og heavy metal. En kraftfuld lead vokal dominerer og sammen med karakteristiske guitarer skaber det et unikt, skandinavisk udtryk.
Bandet er lige nu aktuelle deres andet album Blossom & Plague. Visionen er vise hvordan heavy rocken fortsat udfordrer og overrasker i 2023. Bandets tunge, dynamiske lyd og tekstunivers har på denne plade taget en drejning i en mere progressiv og mørk retning. Selvom fundamentet i bandets lydunivers tydeligvis er lagt af fortidens giganter, hentes der inspiration både på tværs af tid og genrer.
Support: Danefae
Danefae er et progressivt rock-/metalband, der med klar leadvokal og tunge riffs på elegant vis henter inspiration fra både moderne, progressiv metal og fra danske traditionelle tekster og melodier. Fra 2024 vil du kunne opleve et tungere Danefae med budskaber om alt fra Ragnarok til sange om håb.