I Morgen

I Morgen

Musikhuset

05. sep 2024

kl 08:00

8000 Aarhus C

Kom med til Vestdanmarks mest ambitiøse erhvervskonference i Musihuset.

Aarhus Festuge Business introducerer i samarbejde med nogle af landets store virksomheder, Grundfos, Jyllands-Posten, Norlys, Salling Group og Sparekassen Kronjylland til Vestdanmarks mest ambitiøse erhvervskonference.

Under titlen I Morgen vil konferencens 1000 erhvervsledere hvert år tage livtag med nogle af den aktuelle virkeligheds største udfordringer og muligheder. Blive klogere. Blive inspireret. Møde hinanden.

Dagsordenen er den fremtid og de muligheder, vi hverken kan eller skal ignorere  – økonomisk, politisk eller teknologisk, dansk og internationalt.

Vi skal høre indlæg fra de mennesker, nationale såvel som internationale, der ved mest eller som har størst indflydelse på verden af I Morgen.

I 2024 afvikles I Morgen i Musikhus Aarhus midt i den pulserende Aarhus Festuge, torsdag 5. september, 10.00-17.30.

Elementer fra Aarhus Festuges enorme kulturkatalog bliver vævet ind i programmet, så den samlede oplevelse gør os klogere, overrasker og giver plads til eftertanke.

Early bird

Early Birds pris er 2995 kr.  - gælder indtil onsdag den 19. juni

Normalpris er 3495 kr.

Prisen inkluderer konference og tilhørende traktement.  

Programmet

I den kommende tid vil vi præsentere jer for vores keynote speakers. Vi kan godt love, at vi får besøg af nogle af de mest vidende og indflydelsesrige personer inden for de emner, vi skal berøre. Indtil da kan du dykke ned i de emner, som vi kommer til at fokusere på.

Ukraine er ramt af krig. Men Ukraine er på ingen måde et uland. Det er et land med stærke kompetencer og samtidig et land med enorme behov for genopbygning.

Det internationale samfund har for længst meldt sig med tilsagn om økonomisk støtte for billioner af kroner.

Danmark har særligt forpligtet sig til at bidrage til genopbygningen af havne- og værftsbyen Mykolaiv i det sydlige Ukraine.

Alt fra sværindustrielle anlægsarbejder til genetableringen af en social sektor har brug for danske virksomheders færdigheder. Som flyvefærdige turnkey-projekter eller som partnerskaber med potentiel produktion både her og der. 

Kunstig intelligens kan producere færdig musik. AI robotten kan skrive dine taler. Den kan finde uregelmæssigheder i dine posteringsoversigter. Den kan forudse kundeadfærd, og den kan styre militært udstyr med nærmest ufattelig præcision. Men hvad bliver det næste – og hvor efterlader det os?

Er de bekymrede maskinstormere?

Er de begejstrede blinde for den magt, som AI kan udvikle sig til? 

Hvordan står det til med Rigets øjeblikkelige tilstand? Særligt med fokus på erhvervslivet? Vi får et indblik i, hvordan erhvervslivet trives, og hvilke skridt der skal tages for at sikre, at virksomhederne har de bedste vilkår for at konkurrere i en stadig mere konkurrencepræget verden.

Marchen Neel Gjertsen er moderator for hele dagen.