
Ida Laurberg (DK)
Lille VEGA
20. jan 2024
kl 21.00
1674 KØBENHAVN V
Hudløs ærlighed fra popkometen Ida Laurberg
Ida Laurbergs musik er velproduceret, ærlig og fængende pop. Hendes stemme er både sårbar og kraftfuld på én og samme tid, for er der én ting, som Laurberg virkelig kan, så er det at synge.
Hendes melankolske emopop er som skræddersyet til en digital tidsalder, hvor ideen om den polerede popprinsensse for længst er blevet erstattet af den introverte outsider. Hendes musik lyser op bag skærmen på alverdens mørke teenageværelser, og hun insisterer på at skabe et rum, hvor det ellers ubærlige tungsind, der præger både hende og resten af hendes generation, legitimeres og løftes i flok.
Ida Laurberg udgav i december 2023 sin første dansksprogede single ”Terrier”; om at være lav, og om at "små hunde gør højest". Laurberg har skrevet ”Terrier” i samarbejde med Andreas Odbjerg og hans faste kompagnon Daniel Thorup. Ida Laurberg fortæller om deres første session sammen:
"Andreas spurgte mig som noget af det første, hvor høj jeg egentlig var, og vi blev hurtigt enige om, at det kunne være sjovt at skrive en sang, som handler om at være lav, og alt det som det indebærer."