
Jacob Bellens (DK)
Lille VEGA
02. mar 2024
kl 21.00
1674 KØBENHAVN V
Jacob Bellens’ optimistiske sange krøller sig ud i VEGA
Med sin distinkte vokal vandrer Jacob Bellens kompromisløst og nysgerrigt på opdagelse i sin musikalitet. Gennem sine fængslende melodier har han i næsten 20 år delt sin krøllede hjerne med danske musikfans. Både solo, i bands (Murder og I Got You On Tape) og som sangskriver for andre artister.
Bellens er en popauteur, som til trods for sin eksperimenterende og omskiftelige natur, alligevel altid er let at genkende, da det dybt personlige aftryk og store nærvær i sangene løber som en rød tråd gennem alt, hvad han skaber af musik.
I efteråret 2023 udsender Jacob Bellens sit sjette soloalbum Off My Meds. Et album med en mere kropslig lyd, hvor musikeren har fundet inspiration i funk og 00’er R&B. Tematisk er det rundet af at være blevet skabt under en tumultarisk periode præget af en dyb personlig krise.
Det har resulteret i nogle af de mest direkte og ufiltrerede sange fra Jacob Bellens’ hånd til dato. Bagmanden selv kalder det kommende album “en optimistisk plade om personligt ansvar”. Forud for albumudgivelsen er singlerne "Glad You Came”, “Want What I Can’t Have” og ”Doing Fine” udkommet.