Jonah Blacksmith + Rasmus Walter

Jonah Blacksmith + Rasmus Walter

Skovdalen

19. aug 2023

kl 20.00

9000 AALBORG

Jonah Blacksmith der sidste år spillede en fantastisk udsolgt koncert i Skovdalen vender tilbage i 2023. Denne gang sammen med Rasmus Walter.

Jonah Blacksmith har siden 2014 udgivet fire andermelderroste albums, som hver især har rummet adskillige singler i rotation på radiostationerne. I oktober 2021 udkom House On Fire, som markerede et decideret gennembrud for bandet. Sangen opnåede bla. en Top 3 placering på den officielle danske airplaychart, og har desuden for ganske nylig fået guld (IFPI Danmark) . Efterfølgeren Secrets In The Water lader til at gå i samme fodspor, og har på kort tid opnået en enorm streaming og popularitet. Bandet er lige nu i færd med at lægge sidste hånd på en ny single som er ude i efteråret 2022.

“Vi skriver personlige sange, som har betydning for os - sange om vores eget liv. Og den sårbarhed, der ligger i det, tror vi på skaber en følelse af noget fælles. For det, man tør dele skaber jo en samhørighed mennesker imellem. Vi oplever alle sammen store glæder og store sorger. Sådan er det jo at være menneske, uanset, hvor man står - om det er på en scene badet i kunstigt lys, om det er på en fabrik i Thy, eller på tærkslen til et nyt kapitel,” fortæller Simon og Thomas, og fortsætter: “Vi har en helt masse spændende planer for de fire koncerter, som vi glæder os til at løfte sløret for. Vi kommer til at kigge i bagkataloget, men vi kommer helt sikkert også til at kigge fremad. Og så er vi meget optaget af at få omdannet disse mægtige arenaer til nærværende og fællesskabende rammer for både os og publikum, hvor man helt sikkert kommer til at kunne mærke os på scenen. Og hvem ved, måske kommer vi til at pille lidt ved den traditionelle koncertopsætning. Det skal nok bliver super fedt - det er vi ret sikre på.”

Jonah Blacksmith har hjerte og rod i Thy, og består af Thomas og Simon Alstrup, samt Søren Bigum, Søren Poulsen, Lasse Alstrup, Jon Bisgaard Kjeldsen og Thor Kortegaard.

I 2022 kunne Rasmus Walter se tilbage på 20 år med først Grand Avenue og nu en succesfuld solokarriere, hvilket i november 22, blev markeret med en unik Dannmarks Tour, og afslutning i Falkoner salen - de bedste sange fra en lang karriere, og en forsmag på de næste tyve år.

Rasmus Walter 2022 og 2023 er der fokus på de første 20 år i en karriere, der har budt på stor kommerciel succes, masser af hits og et væld af koncerter, hvor Rasmus Walters evne til indlevelse og nærvær altid har spillet en central rolle.

I en pause fra Grand Avenue og på opfordring fra tvillingebroren Anders Walter blev der i al stilfærdighed for første gang indspillet en stribe sange på dansk, og det tog ikke længe, før det stod klart, at en dansksproget solokarriere var vejen frem.

Rasmus Walter står bag store hits som Endeløst, Verden i Stå, På en dag som i dag, Dybt vand, Heart of Stone og Lost In The Moment.