Julie Maria

Julie Maria

Musikhuset

12. dec 2024

kl 18:30

8000 Aarhus C

Vær med til at fejre Julie Marias 20 års musikkarriere fra smuk mol til dyb dur

I en eksklusiv koncert bringer Julie Maria Musikhusets lille sal i kog, når hun sammen med strygergruppen Who Killed Bambi, det rytmiske ungdomskor Syng Selected, duopartneren Mads Reinhold og sin loopstation, byder på hits du husker og helt nye sange.

Siden debutalbummet Beautiful Minor udkom i 2004, har hun spillet i din radio i årtier, er stemmen bag titelmelodien til DRs julekalender Pagten og hun er også med i din Højskolesangbog.

Mange stærke danske artister har haft æren af hendes samarbejde. Det gælder navne som Steffen Brandt, Tina Dickow, Tim Christensen, Mads Langer, Randi Laubek, Søren Huss, Hella Joof, Pernille Rosendahl m.fl. Hun er med andre ord ikke rigtig til at komme udenom.

Efter års transformation har Julie Maria bevæget sig væk fra de mere hitorienterede produktioner og ind i en ny kunstnerisk identitet. Gennem musikken vil hun løfte vibrationer og bringe lys i synergi med publikum, og hun lykkes i dén grad med det. En unik scenekunstner der får os til at tabe kæben og åbne hjertet.

2024 byder på få eksklusive koncerter og en udgivelse med nogle af de bedste og lidt af det nye, når Julie Maria fejrer rejsen der går fra smuk mol til dyb dur.