Kellermensch

Kellermensch

Musikhuset

09. nov 2024

kl 19:00

8000 Aarhus C

Gør dig klar til en fortryllende aften, når Kellermensch indtager scenen i Musikhusets Store Sal.

Det vestjyske livefænomen er for alvor opsteget fra kælderdybet med Capitulism, det længeventede 3. album fra Kellermensch. Albummet har modtaget stor ros fra hele anmelderkorpset og bandet blev nomineret til GAFFA AWARDS 2023 i kategorierne Årets Danske Udgivelse og Årets Danske Rockudgivelse.

Med deres unikke kombination af trædeorgel, violiner, forvrængede guitarer, dundrende trommer og tordenbrøl har sekstetten de seneste år genopvakt rockmusikken og på scenen udviklet sig fra kompromisløst, larmende rockband i den esbjergensiske undergrund til internationalt koncertfænomen, der bevæger sit publikum med smukke, intense, smertefulde og voldsomme liveoptrædener af dramaturgiske dimensioner.

Tidligere har forsanger Sebastian Wolff givet en forrygende koncert i selskab med strygerensemblet Who Killed Bambi i Musikhusets intime Lille sal. Nu er han og hele bandet klar til at rocke Store sal.