Kunstomvisning i Folketinget og middag

Kunstomvisning i Folketinget og middag

Folketinget

26. apr 2023

kl 18.00

1240 KØBENHAVN K

Kom med når The Danish Club byder indenfor til en præsentation af kunsten i Folketingets mange forskellige værelser, på gangarealet og i selve Folketingssalen. Undervejs vil du se en bred vifte af danske malerier lige fra 1800-tallets guldaldermalerier frem til de nyeste statsministerportrætter. Kunsten på Christiansborg afspejler den danske kunsthistorie og viser en lang række forskellige stilarter.

De færreste tænker på Folketinget som et kunstmuseum. Ikke desto mindre er de smukke gange og sale udsmykket med spændende værker. Et bredt spektrum af kunstnere er repræsenteret, hvilket bl.a. kommer til udtryk i portrætterne af de tidligere statsministre, som selv har valgt kunstner. Vi skal se udsmykningerne i Folketingssalen og enkelte gruppe- og udvalgsværelser, samt Erik A. Frandsens vægmalerier i Landstingssalen.

Omvisningen foretages af en af folketingets betjente.

Middag
Efter rundvisningen spiser vi en hyggelig middag sammen i Snapstinget. Her vil serveres en tapas-tallerken med lækker charcuteri, 4 slags tilbehør, forskellige tapenader, økologisk brød mm.

På gensyn til en spændende aften