Leaning Tree

Leaning Tree

Musikhuset

12. mar 2025

kl 18:30

8000 Aarhus C

Dansk Danseteater vender tilbage med samtidsdans og symfonisk musik i verdensklasse inspireret af Hammershøjs gådefulde malerier

Leaning Tree blæste både publikum og anmeldere bagover, da den havde premiere i Skuespilhuset ved Det Kgl Teater sidste år. I forestillingen forenes dans og nykomponeret symfonisk musik af den danske musikscenes nye stærke kompositoriske stemme, Signe Lykke og koreografi af den visuelt forførende koreograf Fernando Melo. Melo er kendt for sine magiske tricks og drømmeagtige universer og har sammen med Raphael F. Solholm skabt et rum, der hele tiden er i bevægelse. Inspireret af Hammershøjs illusoriske, mystiske og gådefulde univers bliver publikum taget med på en smuk rejse, der byder på forsvindingsnumre og gådefulde spejlinger, der trodser tyngdeloven. For hvad er virkeligt, og hvad er kunstigt?

Inspiration fra Hammershøjs malerier
En af hovedinspirationerne for scenografien i LEANING TREE er malerierne af den verdensberømte danske kunstmaler Vilhelm Hammershøi. Hans værker indeholder en håndgribelig følelse af spænding og mystik. Disse to ingredienser var nøglen til Fernando Melos skabelsesproces i de helt tidlige stadier. Hammershøjs komposition, brug af lys og skygge og den delvise fortielse af menneskers indre liv skaber en følelse af spænding og inviterer seerne til at betragte de skjulte historier og følelser bag kulisserne. Denne følelse af det ukendte inviterer publikum til at engagere sig i deres egne fortolkninger og fortællinger.

Der er en gratis introduktion til forestillingen kl. 19.00 i foyeren.

KOMPAGNI Dansk Danseteater
ORKESTER Copenhagen Phil
KOREOGRAF Fernando Melo
DANSERE Jessica Lyall, Edward Pearce, Lukas Hartvig-Møller, Bradley Waller, Leticia Silva, Yi Shao Li, Kristin Bjerkestrand, Lúa Mayenco Cardenal, Merete Hersvik, Jens Schyth Brøndum
KOMPONIST Signe Lykke
DIRIGENT Christian Øland
LYSDESIGNER Raphael Frisenvænge Solholm
SCENOGRRAFER Raphael Frisenvænge Solholm & Fernando Melo
KOSTUMEDESIGNER Maria Ipsen