Manipulationens Psykologi

Manipulationens Psykologi

Musikhuset

21. mar 2023

kl 18:00

8000 Aarhus C

Svindel, bedrag og ægte psykologi med Niels Krøjgaard i Musikhuset

Psykologisk manipulation - evnen til at opnå kontrol over andre mennesker. Utroligt fascinerende, men samtidigt uhyggeligt skræmmende. Men hvad er sandt, og hvad er falsk? Hvad er vandrehistorier, og hvad er videnskab? Og hvad kan lade sig gøre i virkeligheden?

Vær med, når en af landets absolut førende psykologiske entertainere påvirker dig på en etisk forsvarlig måde i Musikhusets Rytmisk sal.

Tankevækkende og underholdende manipulationsshow

Niels Krøjgaard starter denne aften med et helt nyt og underholdende show. En blanding af svindel og bedrag, ægte psykologi og showmanship, som får dig til både at grine og gyse.

Evidensbaseret viden om manipulation

Efter showet tager Niels Krøjgaard dig med ind i den amerikanske psykologiprofessor Robert Cialdinis seks universelle principper til at påvirke mennesker til at sige JA. Du får viden og værktøjer med hjem, så du selv kan begynde at påvirke dine omgivelser i en etisk forsvarlig retning. 

Alt sammen serveret indlevende, letforståeligt – og ikke mindst virkelig underholdende!

Om Niels Krøjgaard

Niels Krøjgaard er både én af landets absolut førende psykologiske entertainere, en moderne Sherlock Holmes og samtidig også en yderst efterspurgt foredragsholder af fagprofessionelle. Med mange års erfaring inden for nonverbal kommunikation og manipulation har Niels Krøjgaard undervist 100-vis af politifolk, løst opgaver for PET og været med til at uddanne specialstyrker hos Rigspolitiet.