Metalized Tour 24: Artillery (DK), Manticora (DK), Demolizer (DK), Exelerate (DK)

Metalized Tour 24: Artillery (DK), Manticora (DK), Demolizer (DK), Exelerate (DK)

Lille VEGA

23. feb 2024

kl 20.00

1674 KØBENHAVN V

Metalized tour vender tilbage med et stærkt og absolut relevant line-up i 2024

Artillery er en institution i dansk og international thrash metal. Bandet, der startede i 1982 har leveret det ene bundsolide album efter det andet lige siden og formår stadig at levere topprofessionelle liveshows med en entusiasme og spilleglæde, som mange kunne lære noget af.

Efter ni albums, adskillige internationale tournéer og festivalshows rundt omkring i verden burde Manticora være et band, de fleste metal-hoveder kender til efterhånden. Presse og fans har kun ros tilovers for bandets højoktan thrashede power/prog metal både, når det kommer til deres albums, men også live, hvor Manticora er kendt for massivt energiske shows hver gang.

Demolizer er braget igennem på den danske thrash-scene med deres debutalbum fra 2020 Thrashmageddon og har været rundt i alle krinkelkroge i landet. Demolizer er berygtet for voldsomme energiudladninger, når de spiller shows, så publikum er garanteret en eksplosiv oplevelse med bandet på scenen.

Exelerate er det nyeste skud på stammen indenfor dansk thrash metal. De har en progressiv og mere melodiøs tilgang til det thrashede og deres debutalbum, som udkom i marts 2023, bliver skam-rost overalt i den internationale presse.