Over stok og stemning 2025

Over stok og stemning 2025

Musikhuset

04. jun 2025

kl 17:30

8000 Aarhus C

Oplev morgendagens dirigenter prøve kræfter med et fuldt symfoniorkester og dimittere med en udfordrende debutkoncert.

Når man studerer musik, har man sit instrument at øve sig på. Når man er dirigentstuderende har man brug for et orkester at øve sig på, og derfor stiller Aarhus Symfoniorkester altid op for dirigentstuderende fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

Det er ikke ofte man får mulighed for et kig direkte ind i symfoniorkestrets maskinrum og ved selvsyn kan erfare, hvilken rolle dirigenten spiller for musikkens udtryk, følelser og dynamik – for ikke at tale om orkestrets sammenspil. Det er en lærerig, underholdende og helt særlig oplevelse, både for de studerende og for publikum.

I år bliver det særligt interessant, for du får nemlig muligheden for at opleve en vaskeægte debut – koncerten, der markerer dimissionen fra konservatoriet.

Koncerten præsenteres af de studerendes studielektor, den erfarne dirigent Giordano Bellincampi, som også giver publikum et par ord med på vejen.

Dirigent
Offentliggøres senere

Medvirkende
Giordano Bellincampi
konferencier

Værker
Offentliggøres senere

Arrangør: Aarhus Symfoniorkester