Queen Machine

Queen Machine

Skovdalen

26. jun 2026

kl 20.00

9000 AALBORG

Oplev Europas bedste hyldest til Queen

I mere end et årti har Queen Machine begejstret publikum herhjemme og i udlandet med deres formidable Queen-show, der rammer publikum i både hjerte og sjæl med Queens udødelige (og majestætiske) hits.

Hver eneste koncert er et storladent og kompromisløst show med en imponerende energi og spilleglæde – et show som de ambitiøse musikere konstant arbejder på at videreudvikle. Fra Queens uudtømmelige bagkatalog leverer Queen Machine hits såsom; We Will Rock You, Bohemian Rhapsody, I Want To Break Free, A Kind Of Magic, Don’t Stop Me Now og Somebody To Love. En koncert med Queen Machine er et musikalsk festfyrværkeri, der bader publikum i musikalsk kærlighed til Queen.

Det Queen’ske univers, som Queen Machine bevæger sig i, fyldes hver aften med eksplosioner af konfetti, et imponerende lysshow og mange spektakulære kostumeskift. Deres professionalisme og dedikation er så smittende, at man ikke kan andet end at overgive sig og lade sig forføre. Ingen bør gå glip af sådan en fest.

Queens sange fremføres med kærlighed, respekt og ikke mindst power af det sublime band, og arven efter legendariske Freddie Mercury løftes af karismatiske og storsyngende Bjarke Baisner.

Bagom Queen Machine
Queen Machine har spillet mere end 700 koncerter, samt turneret i både USA og Europa. I Danmark har de spillet på et utal af scener landet over – altid med et aftryk af eufori hos publikum.

I 2022 turnerede Queen Machine både i Danmark, Sverige, Monaco og Storbritannien. Særligt koncerten i London på Eventim Apollo (tidligere Hammersmith Apollo), hvor Queen selv spillede 8 gange, står som en milepæl for Queen Machine. Koncerten blev afholdt sammen med symfoniensemblet London Symphonic Rock Orchestra og West End-stjernen Kerry Ellis.

I 2023 deltog Queen Machine, i den gode sags tjeneste, i TV2’s stort anlagte liveshow ‘Knæk Cancer - et show for sagen’, i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. Queen Machine blev af TV-seerne kåret som aftenens bedste indslag og var sammen med hele Danmark med til at samle 113 millioner ind til det gode formål.

I 2024 indledte Queen Machine et samarbejde med et af Danmarks fineste og mest legendariske orkestre, nemlig Danmarks Underholdningsorkester. Hele samarbejdet kulminerede foreløbigt med en Danmarksturné i efteråret 2024, hvor Queens ikoniske værker blev præsenteret med et lag af symfoniske klange, i orkesterarrangementer udarbejdet i samarbejde med Christian Baltzer og Eirik Berge. Turneen var en bragende succes med mere end 28.000 solgte billetter, blandt andet tre udsolgte koncerter i DR Koncerthuset i København.

2025 startede med fire udsolgte koncerter i Operaen i København med bandets Our Night At The Opera og sluttede med over 40.000 solgte billetter til deres efterårsturné, der tog afsæt i 40års jubilæet for den ikoniske LIVE AID koncert fra 1985.