Signe Svendsen

Signe Svendsen

Musikhuset

06. nov 2022

kl 19:00

8000 Aarhus C

Oplev Signe Svendsen med nye sange og stærk musikalsk opbakning.

Til november tager Signe Svendsen på turné landet rundt med sit nye album i ryggen. En turné, der bringer hende forbi Rytmisk sal i Musikhuset.

Da Signe Svendsen i slutningen af 2021 slap et mere end almindelig travlt koncertår, gik hun direkte i skrivehulen og udgav allerede i oktober en opfølger til 2020-albummet Det Forlyder.

”Det bliver afsindigt rart at stå på scenen med de her nye sange, - vi har arbejdet intenst på dem og nu skal de så finde deres vej ud til folk. Og den del er i virkeligheden den vigtigste. Glæder mig meget.”

Signe Svendsen har for længst fundet sin egen plads på den danske scene. Hun fører publikum igennem koncerterne med en inderlig og stærk vokal og som stilsikker entertainer.

Til koncerten i Musikhuset har hun allieret sig med sin faste producer og guitarist Lars Skjærbæk og Palle Hjorth på tangenter. Sammen skaber de tre et poetisk, nærmest filmisk univers omkring sangene.

”Med os tre er der mulighed til at gå storladent og helt intimt. Der er plads til fortællingerne og også plads til at folk kan få lov til at flyde væk fra hverdagen på et trip af ord og toner.”

Glæd dig til en god aften i Musikhuset.