Skt. DeLarge (DK)

Skt. DeLarge (DK)

Ideal Bar

08. nov 2024

kl 20.00

1674 KØBENHAVN V

Skt. DeLarge krystalliserer skrøbeligheden i Ideal Bar

Med sin ekspressive men eftertænksomme blanding af alternativ rap, støj og digital hardcore, har rapper og producer Skt. DeLarge imponeret og overrasket den danske undergrundsscene siden 2020.

Hans satiriske iscenesættelse og eksperimenterende, forvrængede musiske univers er gennemsyret af vrede og skrøbelighed. Skt. DeLarge angriber emner som toksisk maskulinitet, fremmedhad, kapitalisme og ukritisk populærkultur. I Skt. DeLarge finder man en kunstner, der råber ad en ødelagt verden, han ved, at han selv er med til at smadre.

I 2022 udgav Skt. DeLarge EP’en Super Ego, der høstede ros af både lyttere og anmeldere. Han har siden udvist stor kreativ udvikling gennem aggressivt indadskuende singler som “HEYOAH” og “LILLESPEJL”, der har affødt en lang række roste liveshows samt muligheden for at spille support for internationale navne som Denzel Curry og Danny Brown.