Syng! Syng! Syng!

Syng! Syng! Syng!

Musikhuset

25. jan 2023

kl 18:00

8000 Aarhus C

Sangglæde, fællessang og pop-skrål i Musikhuset

Alle er velkommen, når vi fylder Foyeren med sangglade gæster og sammen synger et af tidens store hits. Denne aften er det Andreas Odbjergs charmerende og storhittende popsang Hjem fra fabrikken.

Konceptet er simpelt. Du får teksten til sangen, når du ankommer til Musikhuset. Sammen med sanginstruktør Line Groth og tre musikere øver vi os på aftenens hit. Når vi er blevet rigtigt gode, leverer vi sammen den ultimative opførelse, som vi optager på video. Vi forlader hinanden opfyldt af sangglæde og med en suveræn følelse i kroppen.

Vil du synge med?

Alle kan synge. Ikke lige godt, men det skal da ikke stoppe dig. Det er nemlig sundt at synge og dejligt at gøre det i selskab med andre. Til Syng! Syng! Syng! er alle velkommen, og vi lover dig, at vi sammen lyder tæt på fremragende!

Du elsker at synge i badet eller skråle med på alverdens ørehængere og pop-hits. Denne aften i Musikhuset møder du andre frimodige ”skrålere”. Det ender helt sikkert med, at det hele lyder langt bedre end nogen kunne forestille sig på forhånd, når vi sammen fyrer den af til slut.

Inspiration fra Australien

Vi har hentet inspiration fra Australien, hvor Pub Choir uge efter uge forvandler en gruppe af fremmede til et legendarisk kor. Se selv her:

Indsæt Kate Bush video her

Det koster 50 kroner at være med. Til gengæld giver billetten adgang til en gratis øl, sodavand eller et glas vin. Og ubegrænset sangglæde.

Vi glæder os til at se dig og til at mærke fællesskabet og glæden, når vi sammen åbner op for vores indre popstjerne.

Vi optager aftenens sang på video, som bliver sendt til alle deltagere og lagt online, så vi kan dele med familie, venner og fans.