The Last Ship

The Last Ship

Musikhuset

18. maj 2025

kl 13:00

8000 Aarhus C

En musical af Sting om fællesskab, kærlighed og stolthed over sine rødder.

Der venter en storslået forestilling i Musikhusets Store sal, når vi blænder op for musicalen The Last Ship, som er skrevet og komponeret af den legendariske musiker Sting.

The Last Ship er en fortælling om sømanden Gideon Fletcher, som vender hjem til en lille havneby efter mange år på havet. Her opdager Gideon, at den verden, han forlod, har forandret sig for altid. Gideons store kærlighed Meg er kommet videre, og samtidig er det lokale skibsværft, havnebyens absolutte centrum, ved at lukke. Spændingerne vokser i det lille lokalsamfund, og arbejderne samler sig, så de kan overtage værftet og bygge et allersidste skib.

Sting blev inspireret af den britiske folkemusiktradition, da han skabte musikken til The Last Ship, men forestillingen bliver også krydret med klassikere fra Stings imponerende bagkatalog som All This Time, Island of Souls og When We Dance. De talentfulde musikere vil levere musikken og vække arbejdermiljøet til live på gasværket, når forestillingen får premiere.

Glæd dig til en medrivende og rørende fortælling med udgangspunkt i Stings egne barndomserindringer fra hjemstavnen i det nordøstlige England, hvor han slog sine folder, før han fik stjernestatus i rockbandet The Police og sidenhen som solokunstner. I The Last Ship hylder Sting sine rødder og inviterer publikum ind i det rå miljø, som formede ham i opvæksten.

Musicalen præsenteres i samarbejde med Østre Gasværk Teater, som også står bag den succesfulde musikteaterforestilling Another Brick in THE WALL, Part 5.   

Forestillingen er med danske replikker.