TopGunn (DK)

TopGunn (DK)

Store VEGA

29. feb 2024

kl 20.00

1674 KØBENHAVN V

Topgunn skruer op for varmen

I februar 2024 drager Topgunn på en omfattende tour rundt i hele landet. Det er første gang siden 2015, at den danske rapstjerne kommer rundt i hele Danmark. Publikum kan se frem til et gennemarbejdet show, prydet med både ny musik og den ikoniske hitparade han har opbygget siden begyndelsen af sin karriere.

TopGunn er en kunstner, der aldrig skuffer - eller går på kompromis. En præmis, der også er gældende for de allerede igangværende forberedelser og planer for showet - samt det nye musikalske univers, som venter forude. Han er en artist hvis ambitionsniveau kun er blevet større med årene - hvorfor han også gang på gang dominerer de danske hitlister. Senest med singlen “God Pige” hvor han gæster Danser Med Piger samt singlerne “For Altid” og “10% mere”.

”Det er vildt at mærke hvordan min nye musik er blevet modtaget i år! Det er jeg virkelig taknemlig for. Jeg arbejder ekstremt hårdt, hver dag på at gøre musikken og shows varmere og varmere og jeg glæder mig til at spille for jer alle sammen i 2024 - udtaler Topgunn om den kommende tour.