Tosca

Tosca

Musikhuset

23. aug 2023

kl 17:30

8000 Aarhus C

Jalousi, passion og revolution i Den Jyske Operas opsætning af Puccinis ikoniske opera

Ingen af hovedpersonerne i Puccinis ikoniske opera, Tosca, overlever denne lidenskabelige kærlighedshistorie, der er drejet som en politisk thriller. Tosca indeholder noget af det mest betagende, intense musik samt nogle af de allermest elskede arier, heriblandt den triumferende Te Deum med et kæmpe kor. 

Den Jyske Opera præsenterer dette mesterværk i en iscenesættelse og scenografi skabt af én af verdens største tenorer: José Cura. I orkestergraven sørger Aarhus Symfoniorkester for, at den mesterlige musik både er live og velspillet.

Gensyn med flere internationale sangere

Tosca synges af Stefania Dovhan, der tidligere kunne opleves på Den Jyske Opera i både Passageren (2018) og i titelrollen i Kleopatra (2019). Over for hende synger Sergey Polyakov i rollen som Cavaradossi. Scarpia synges af David Kempster, og Angelotti synges af Zaza Gagua, der begge kunne opleves i bærende roller i Rigoletto (2020). Den anerkendte dirigent Vincenzo Milletari dirigerer Aarhus Symfoniorkester.

Historien

Imens revolutionen ulmer overalt, længes den magtsyge politichef Scarpia efter den skønne sangerinde Floria Tosca, der er forelsket i Scarpias værste fjende, maleren og politisk revolutionære Mario Cavaradossi. Scarpia bruger Tosca i et farligt magtspil, der i sidste ende koster dem alle tre livet.

Medvirkende

Den Jyske Operas solister, Aarhus Symfoniorkester og kæmpekor bestående af Den Jyske Operas Kor, unge sangere fra TalentU, X-traKor og Skt. Clemens Drengekor.
Dirigent: Vincenzo Milletari.  

Operaen opføres på italiensk med danske overtekster