Trio con Brio med Tatjana Masurenko

Trio con Brio med Tatjana Masurenko

Den Sorte Diamant - Dronningesalen

25. apr 2023

kl 20.00

1219 KØBENHAVN K

Trio con Brio er en anerkendt klavertrio og velkendte musikere i Dronningesalen. Ved aftenens koncert får trioen besøg af Tatjana Masurenko, en af verdens bedste bratschister, og spiller et program, centreret om folkemusikkens inspirationer i det klassiske repertoire.

Inspirationen fra folkemusikken
Du kan bl.a. opleve Johannes Brahms’ 1. klaverkvartet i g-mol, der har forbindelser til både rumænsk og ungarsk musik, som Brahms tidligt var stærkt inspireret af. Dette kommer f.eks. til udtryk i værkets slutning, hvor man hører en Rondo alla Zingarese, der i øvrigt har fået tilnavnet ”Gypsy Rondo”.
Også komponisten Zoltan Kodály var inspireret af de østeuropæiske musiktraditioner og forsøgte fra 1905 at befri den ungarske folkemusik fra tidens sigøjnerkonnotationer. Han besøgte ungarske landsbyer for at samle folkesange og melodier og indspillede dem på vokscylindre, imens landsbybeboerne sang. Folkemelodierne spillede en vigtig rolle for Kodálys kompositioner, som det f.eks. er tilfældet i intermezzoet, der er en del af aftenens program.

Tajtjana Masurenko
Allerede som tiårig i Skt. Petersborg var viljen stærk - Tajtjana Masurenko måtte overbevise sin lærer om, at hun på trods af små hænder bare måtte spille bratsch. Og det var et godt valg, for i dag er hun blandt verdens bedste bratschister. Hun brænder for at fremme bratschen som solo-instrument, og hun har derfor fået skrevet ganske meget musik af nutidens førende komponister til instrumentet.

Trio con Brio
”Con brio” er italiensk og betyder ”med energi”, og trioen har med København som base turneret verden rundt med deres friske, nutidige tilgang til det klassiske repertoire. Trioen blev dannet ud fra idéen om mødet mellem to musikalske par; de to koreanske-fødte søstre Soo-jin og Soo-Kyung Hong og hendes mand Jens Elvekjær.

Program:
Kodaly Strygetrio Intermezzo
Mozart Klaverkvartet g-mol KV 478
---------
Brahms Klaverkvartet g-mol op. 25