Verden Venter 2024: Mina Okabe, Tamara, Fine & Melodi Ghazal

Verden Venter 2024: Mina Okabe, Tamara, Fine & Melodi Ghazal

Store VEGA

10. okt 2024

kl 20.00

1674 KØBENHAVN V

Mina Okabe, Tamara, Fine og Melodi Ghazal er klar til resten af verden!

En af vores fornemste opgaver som et uafhængigt spillested er at gøre en forskel for talentudvikling af danske artister. I forlængelse af vores koncertaften VEGAs Udvalgte, hvor vi præsenterer helt ny danske artister, er Verden Venter næste trin i udviklingsrejsen. Derfor præsenterer vi den 10. oktober i samarbejde med MXD - Music Export Denmark fire danske artister, hvis karriere er klar til en tur uden for Danmarks grænser.

Mina Okabe, Tamara, Fine og Melodi Ghazal udgør aftenens program. “Som booker er vores talentarbejde noget af det, som er mest spændende. Jeg har til denne aften brugt meget tid på at udvælge de helt rigtige artister og skabe et program, der favner bredt, men som samtidigt passer godt sammen, og som viser, hvor utroligt meget talent, som findes på den danske musikscene lige nu. Verden Venter er en mulighed for, at vi kan give en platform til kunstnere, som vi ser masser af potentiale i, og som vi tror, at vi kommer at se meget mere til fremover,” fortæller Annika Jonsson, Venue Programmer i VEGA. Verden Venter blev afholdt for første gang i 2020 og Drew Sycamore, Scarlet Pleasure og Giift har blandt andre været en del af lineuppet. Du kan glæde dig til en koncertaften, hvor én enkelt billet giver dig adgang til fire sprudlende danske navne, hvor de første internationale skridt er lige om hjørnet.

Mina Okabe Sangerinden og musikeren har rødder i hele verden, men det er fra sit værelse i Danmark, at Mina Okabes sjælfulde popsange opstår. Den unge sangskriver er lige så beskeden og ydmyg omkring sin musik, som hendes drømme og ambitioner er store og grænseløse. Mina Okabe har hele verden som sin legeplads og inspirationskilde til sin musik. Og måske netop derfor, lyder Mina Okabe som alt andet end kolde og grå efterårs-Danmark. I 2021 udkom hendes debutalbum Better Days og hun har netop udsendt singlen “Maybe One Day”.

Tamara Bag projektet står Tamara Mneney, som er opvokset på Færøerne med tanzaniske rødder. Gennem hendes unikke stemme bevæger R&B-sangene sig omkring Mneneys opvækst på Færøerne, hvor den unge artist ofte følte sig udenfor. Men der er et sted, hvor hun altid har følt, at hun havde en plads, og det er i musikken. Hendes debut-EP Perks of a Wild Heart udkom i oktober og i starten af året landede singlen “E” samme dag, som Tamara indtog scenen som en del af VEGAs Udvalgte 2024.

Fine Fine voksede med en blanding af country og folk-musik på den ene side og MTV-pop/R&B på den anden. De to forskellige poler er også til stede på hendes seneste single "Days Incomplete". I sangen, som er optaget, produceret og mixet af Fine, kan man høre lyde af guitarer og samples, der blødt væver omkring hendes stemme. Der er minder om Mazzy Star-skyer, som danser trommemønstre, country/ folk-stemninger ligger i baggrunden og en underliggende elektronisk drivkraft som kontrast. I starten af juni udkommer Fines debutalbum Rocky Top Ballads.

Melodi Ghazal Melodi Ghazal er en danskfødt iransk sangskriver, producer og sanger. Hun laver hybridpop/R&B, der naturligt udfordrer kulturelle og musikalske grænser. I hendes reference-blandende musikalske univers mødes indre og ydre verdener, skrøbelighed med styrke og persisk med engelsk. Til Verden Venter vil Melodi spille sine nye uudgivne sange, der er skabt i samarbejde med Villads Klint (Minais B). Sangene er musikalske oversættelser af hendes forskellige hjem, og de fører MTV, Man-o-To-TV-kanalen, eurodance og parabolantennen sammen til en kontrastfyldt og humoristisk blanding.