Video Age (US)

Video Age (US)

Ideal Bar

21. okt 2024

kl 20.00

1674 KØBENHAVN V

Video Age maler Ideal Bar i synth-pop toner

Under navnet Video Age laver Ross Farbe og Ray Micarelli luftige og tidløse sange, der forener indbydende melodier med hang til alt fra disco, pop og indierock. Mellem dem er musikken, men tyngden af et særligt venskab og sangskriverpartnerskab er også essentiel for lyden af Video Age.

På duoens seneste album, Away From The Castle (2023), er New Orleans-makkerparret trådt et skridt tilbage fra den tidligere diskografis dyrkelse af nostalgiske kompositioner, og i stedet har en fornyet finpudsning af deres egen unikke musikalitet vundet frem. Away From The Castle bejler til sangskriverkunsten anno 60’erne og 70’erne samt tidens fornemmelse for singer/songwriter-magi. En inspiration, som Video Age væver ind i deres stærke fornemmelse for synth-pop.

Albummet er lyden af de muligheder, der opstår, når man træder ud af sin komfortzone, om friheden ved at skrive sårbart og ubevidst og om glæden ved at arbejde sammen med sine tætteste venner. Away From The Castle er lyden af at band, der har genopdaget deres kærlighed til at skrive musik sammen. Samtidig er det duoens mest ærlige og personlige værk til dato. Video Age destilleret til sin reneste form.